Ind imellem skal der ryddes op på lageret og den overskydende beklædning vi finder frem, sælger vi til billigere priser.
Men for JAKO Danmark handler det ikke kun om salg, men lige så meget om at få en god dialog med lokalområdet, en hyggelig snak og høre hvilke behov vi kan være med til at dække.
Derfor er det ikke kun tøj vi havde med på dagen, men også smagsprøver på en fremragende spansk vin “Vivanza”, som flere faktisk lige løftede øjenbrynene til, da den ramte smagsløgene. Så flere oplevede, at god vin faktisk også laves andre steder end Frankrig og så til virkelige fornuftige priser.
Vi fik mange snakke og rosende ord med på vejen, for når man står med kvalitet i hånden kan man tydeligt mærke det. Det er nu også hyggeligt at stå med et glas et-eller-andet i hånden, med en behagelig stemning og god tid til at tale sammen.
Både de besøgende og JAKO Danmark havde en god dag – og vi overvejer kraftigt at gentage denne type arrangement.